Hvor meget kemi løber egentlig ud i kloakken?
En gennemsnitlig dansk husstand bruger omkring fem til ti liter rengøringsmidler årligt. Det meste af det havner ad omveje i kloakken og videre i renseanlæggene, hvor mange af de aktive stoffer kun delvist nedbrydes inden vandet sendes videre til havet. Det er ikke noget, der lukker økosystemer ned over en weekend, men det bidrager til den samlede kemiske belastning af vores vandmiljø. Når man lægger erhvervssektorens forbrug oveni privatforbruget, taler vi om mange tusinde tons rengøringskemi om året i Danmark alene. Det er én af de mindst diskuterede miljøpåvirkninger i hverdagen, men det er en af de nemmeste at gøre noget ved hvis man vælger anderledes ved indkøbet.
Mærkninger der reelt betyder noget
Når du står foran rengøringshylden i supermarkedet, er der et virvar af mærkninger og påståede miljøvenlige egenskaber på flaskerne. Nogle er reelle og dokumenterede, andre er marketing uden særligt indhold bag. Svanemærket rengøring
er en af de mest gennemarbejdede mærkninger i Norden, og kravene revideres løbende, så man ved hvad man får. Andre seriøse mærkninger inkluderer EU Ecolabel og Astma-Allergi Danmark, som begge stiller krav til både miljøpåvirkning og indeklimapåvirkning. Når professionelle rengøringsfirmaer markedsfører sig som grønne, er det de mærkninger der er værd at spørge efter konkret — og bede om dokumentation på.
Mikrofiber og mekanisk rengøring
En af de største revolutioner i rengøringsbranchen de sidste tyve år har været mikrofiberkluden. Den har en så fin struktur at den kan fjerne snavs og bakterier alene ved mekanisk virkning, uden brug af kemiske midler. For mange daglige opgaver er kombinationen af mikrofiber og varmt vand fuldt tilstrækkelig, og man sparer både kemi, penge og slid på overflader. Det fungerer fra køkkenbordet til badeværelsesfliser. Selvfølgelig findes der opgaver hvor kemi er nødvendig — afkalkning, fjernelse af fedt fra emhætten, desinfektion ved smitte — men langt størstedelen af hverdagsrengøringen kan faktisk klares med vand og en god klud.
Vinduer og udeområder
Vinduer er et område, hvor mange tror der skal kemi til, men i virkeligheden er det vand med korrekt teknik der gør størstedelen af arbejdet. Professionelle bruger ofte en simpel sæbeopløsning og en god gummiskraber, og resultatet er fuldt på højde med det der kommer ud af aggressive vinduesprodukter. vinduespolering med en grøn profil handler i høj grad om teknik og tålmodighed snarere end om dyre produkter med blå-grøn farve i flasken. Det samme princip gælder ved fjernelse af alger på facader og terrasser — det er sjældent nødvendigt med biocider hvis man har det rigtige værktøj og tid til at gøre det grundigt og udføre arbejdet i tørvejr. Den slags grøn tilgang er både bedre for husets overflader og for det omkringliggende miljø, og den koster sjældent ekstra. Mange husejere oplever, at den grønne tilgang også giver et mere holdbart resultat over årene end aggressive midler, der nedbryder overflader hurtigere.