De fleste af os kender til at ligge vågen og vende og dreje en bekymring i hovedet. Men for nogle bliver bekymringerne så mange og så vedholdende, at de fylder næsten hele dagen. Tankerne kører i ring, og hver ny bekymring skaber to nye. Det kan handle om arbejde, helbred, relationer eller ting, der slet ikke er sket endnu. Mange beskriver det som at have en støjende radio i hovedet, der aldrig slukker — og som gør det svært at være til stede i nuet.
Som psykologer møder vi ofte mennesker, der har vænnet sig så meget til at overtænke, at de næsten ikke lægger mærke til det længere. Bekymringerne føles som en form for kontrol — som om man kan forhindre problemer ved at forudse dem. Men i virkeligheden skaber de nye problemer: søvnen bliver dårlig, kroppen spænder op, og glæden forsvinder, fordi alt skal gennemtænkes. Overtænkning kan også slide på relationer, fordi man let kommer til at tolke og analysere andres ord og handlinger, til der ikke er plads til nærvær tilbage.
Når vi arbejder med bekymring og overtænkning i samtaler hos en psykolog
, handler det ikke om at få tankerne til at forsvinde. Det handler om at ændre måden, man forholder sig til dem på. Vi arbejder med at opdage, hvornår man er fanget i tanke-loop, og med at skabe små pauser, hvor man vender tilbage til kroppen og nuet. For mange er det overraskende at opdage, at de ikke behøver at løse alle problemer i hovedet for at kunne have det godt.
På siden om bekymring og overtænkning kan man læse mere om, hvordan man kan begynde at slippe kontrollen og give tankerne mindre magt. Det handler ikke om at blive ligeglad, men om at vælge, hvilke tanker der fortjener ens energi — og hvilke der bare kan få lov at passere. Når man lærer det, frigøres der langsomt plads til glæde, spontanitet og ro.
Bekymringer forsvinder aldrig helt, men de behøver ikke styre livet. Når man begynder at se dem som tanker i stedet for sandheder, mister de deres greb. Og så bliver der stille nok til, at man kan høre sig selv igen.